Somalias historie

Almnaratårn fra oldtiden i Somalia

Somalias historie strækker sig fra de ældste tider, som viser, at der var bosættelse i palæolitisk tid, og der er fundet hulemalerier, som er daterede tilbage til 9.000 f.Kr. For oldtidens egyptere var Somalia, beliggende på Afrikas horn, kendt som landet Punt, og de kom til Somalias nordlige kyster på jagt efter røgelse og vellugtende planter. Fra 800-tallet e.Kr. begyndte folk i Somalia at trænge syd over fra kysten af Adenbugten, og på samme tid begyndte arabiske og persiske bosættere at etablere sig langs kysten af Det Indiske Ocean. Portugisiske udforskere forsøgte uden held at etablere overherredømme over kysten af Somalia, men herskede over flere kystbyer. Mens kysten blev befolket af nye bosættere, var det indre af landet, meget af det goldt og ugæstfrit, overladt til landets oprindelige befolkning.

Briterne okkuperede Aden, en havneby i Yemen, i 1839, blev kysten af Somalia dens madkilde. Franskmændene etablerede drift af kulminer i 1862 med station i Djibouti, og længere nord på etablerede italienerne en koloni i dagens Eritrea. I 1920 havde det britiske og det italienske protektorat overtaget det område, som i dag udgør Somalia, og briterne overtog hele området efter 1941.

I 1960 fik begge de to tidligere britiske og italienske områder deres uafhængighed og blev slået sammen til Republikken Somalia den 1. juli samme år. Somalia brød de diplomatiske forbindelser til Storbritannien i 1963, da briterne overgav et område bosat af somaliere til Kenya. Den 15. oktober 1969 blev præsident Abdi Rashid Ali Shermarke myrdet, og hæren greb magten. General Mohamed Siad Barre blev gjort til præsident i den nydøbte Somaliske demokratiske republik og søgte støtte hos Sovjetunionen. I 1977 støttede Somalia åbent oprørere i nabolandet Etiopiens område Ogaden. I den otte måneder lange krig, som brød ud mellem de to lande, måtte Somalia trække sig ud efter at have mistet det meste af sin hær på 30.000 mand og sine kampvogne og fly. Præsident Siad Barre flygtede fra landet i januar 1991, og i tomrummet lå Somalia åbent for en række stammebaserede guerillagrupper og islamistiske fundamentalister. Den islamistiske retsunion (ICU), en organisation med forbindelser til al-Qaeda, spredte sig i Somalia i 2006, og i december samme år gik den etiopiske hær ind i landet. I januar 2009 trak de etiopiske styrker sig ud. Somaliske pirater har i løbet af 2000'erne drevet udstrakt piratvirksomhed i Det Indiske Ocean, hvilket har ført til omfattende international militær involvering i havområdet.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search